'Visdom' i Biblen

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.

Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.

Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.

HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære. 

At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.

Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,

Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.

Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.