'Op' i Biblen

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

(18:8) Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

(18:17) Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! 

(22:14) spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?

Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

(39:4) mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

(40:3) Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

(44:24) Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

(44:27) Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld! 

(47:6) Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

(51:21) Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter. 

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(57:9) vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

(62:10) Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Til Korherren. Salme af David. En Sang (68:2) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

(76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

(80:9) Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

(80:14) Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

(81:11) Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

(85:5) Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

(88:11) Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

(102:27) de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

En Sang. Salme af David (108:2) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

(108:3) Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

(140:11) Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!

Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,