1 Peter 5:6
Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.
Jakob 4:10
Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
Matthæus 23:12
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
5 Mosebog 32:35
til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."
Lukas 14:11
Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Lukas 18:14
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
2 Mosebog 3:19
Jeg ved vel, at Ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med Magt;
2 Mosebog 10:3
Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
2 Mosebog 32:11
Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?
3 Mosebog 26:41
måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.
Første Kongebog 21:29
"Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans Dage; i hans Søns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans Hus!"
Anden Kongebog 22:19
men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for HERREN, da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, og efterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
Anden Krønikebog 12:6-7
Da ydmygede Israels Øverster og Kongen sig og sagde: "HERREN er retfærdig!"
Anden Krønikebog 12:12
Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham, så han ikke helt tilintetgjorde ham; også i Juda var Forholdene gode.
Anden Krønikebog 30:11
Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;
Anden Krønikebog 32:26
Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.
Anden Krønikebog 33:12
Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.
Anden Krønikebog 33:19
hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder, hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og Gudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i Seernes Krønike.
Anden Krønikebog 33:23
Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.
Anden Krønikebog 36:12
Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENs Mund.
Job 36:22
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Salme 75:10
(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!
Salme 89:13
(89:14) Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Salme 89:16-17
(89:17) De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Ordsprogene 29:23
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Esajas 2:11
Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.
Esajas 40:4
Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.
Esajas 57:15
Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis Navn er "Hellig": I Højhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i Ånden bøjede for at kalde de bøjedes Ånd og de knustes Hjerte til Live.
Jeremias 13:18
Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone."
Jeremias 44:10
Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fædre.
Ezekiel 17:21
Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERREN, har talet.
Ezekiel 21:6
Men du, Menneskesøn, støn, støn for deres Øjne, som om dine Lænder skulde briste, i bitter Smerte!
Daniel 5:22
Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;
Mikas 6:8
Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.
Lukas 1:52
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Romerne 5:6
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
1 Korinterne 10:22
Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
1 Timoteus 2:6
som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
Titus 1:3
men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
Jakob 1:9-10
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Jakob 5:10
Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet