Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;
New American Standard Bible
"Say to the people, 'Consecrate yourselves for tomorrow, and you shall eat meat; for you have wept in the ears of the LORD, saying, "Oh that someone would give us meat to eat! For we were well-off in Egypt." Therefore the LORD will give you meat and you shall eat.
Krydsreferencer
2 Mosebog 19:10
Da sagde HERREN til Moses: "Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder
4 Mosebog 11:1
Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.
Apostelenes gerninger 7:39
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
1 Mosebog 35:2
Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
2 Mosebog 16:3-7
og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENs Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult."
2 Mosebog 19:15
og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen må komme en Kvinde nær!"
4 Mosebog 11:4-6
Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten.
4 Mosebog 14:2-3
Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!
Josua 7:13
Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi så siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!
Dommer 21:2
Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt