Job 19:10

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus,

Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.

vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, ere tvivlrådige, men ikke fortvivlede,

Treasury of Scripture Knowledge did not add