Job 24:20

Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

Han råbte med høj Røst: "Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

Ligeledes så jeg gudløse stedes til Hvile, medens de, som gjorde det rette, måtte gå bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Også det er Tomhed.

Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.

Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet