Job 17:14
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Salme 16:10
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.
Job 13:28
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Job 19:26
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Job 21:26
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Job 21:32-33
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Job 24:20
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Job 30:30
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Salme 49:9
(49:10) og aldrig få Graven at se;
Esajas 14:11
Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.
Apostelenes gerninger 2:27-31
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,
Apostelenes gerninger 13:34-37
Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."
1 Korinterne 15:42
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
1 Korinterne 15:53-54
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet