Klagesangene 4:8
mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes på Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.
Job 30:30
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Salme 102:3-5
(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Klagesangene 5:10
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Job 19:20
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Salme 119:83
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Rut 1:19-20
og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne sagde: "Er det No'omi?"
Job 2:12
Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.
Job 30:17-19
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Job 33:21
hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
Salme 32:4
thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
Salme 38:3
(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Salme 102:11
(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Esajas 52:14
Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn
Klagesangene 4:1-2
Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen på Gadernes Hjørner!
Joel 2:6
Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.
Nahum 2:10
(2:11) Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet