1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."

1 And Jesus was saying to them, “Truly I say to you, there are some of those who are standing here who will not taste death until they see the kingdom of God after it has come with power.”

2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

2 Six days later, Jesus *took with Him Peter and James and John, and *brought them up on a high mountain by themselves. And He was transfigured before them;

3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

3 and His garments became radiant and exceedingly white, as no launderer on earth can whiten them.

4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

4 Elijah appeared to them along with Moses; and they were talking with Jesus.

5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."

5 Peter *said to Jesus, “Rabbi, it is good for us to be here; let us make three tabernacles, one for You, and one for Moses, and one for Elijah.”

6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

6 For he did not know what to answer; for they became terrified.

7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"

7 Then a cloud formed, overshadowing them, and a voice came out of the cloud, “This is My beloved Son, listen to Him!”

8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

8 All at once they looked around and saw no one with them anymore, except Jesus alone.

9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

9 As they were coming down from the mountain, He gave them orders not to relate to anyone what they had seen, until the Son of Man rose from the dead.

10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

10 They seized upon that statement, discussing with one another what rising from the dead meant.

11 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"

11 They asked Him, saying, “Why is it that the scribes say that Elijah must come first?”

12 Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.

12 And He said to them, “Elijah does first come and restore all things. And yet how is it written of the Son of Man that He will suffer many things and be treated with contempt?

13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

13 But I say to you that Elijah has indeed come, and they did to him whatever they wished, just as it is written of him.”

14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

14 When they came back to the disciples, they saw a large crowd around them, and some scribes arguing with them.

15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

15 Immediately, when the entire crowd saw Him, they were amazed and began running up to greet Him.

16 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"

16 And He asked them, “What are you discussing with them?”

17 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

17 And one of the crowd answered Him, “Teacher, I brought You my son, possessed with a spirit which makes him mute;

18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."

18 and whenever it seizes him, it slams him to the ground and he foams at the mouth, and grinds his teeth and stiffens out. I told Your disciples to cast it out, and they could not do it.”

19 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"

19 And He *answered them and *said, “O unbelieving generation, how long shall I be with you? How long shall I put up with you? Bring him to Me!”

20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

20 They brought the boy to Him. When he saw Him, immediately the spirit threw him into a convulsion, and falling to the ground, he began rolling around and foaming at the mouth.

21 Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;

21 And He asked his father, “How long has this been happening to him?” And he said, “From childhood.

22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"

22 It has often thrown him both into the fire and into the water to destroy him. But if You can do anything, take pity on us and help us!”

23 Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."

23 And Jesus said to him, “‘If You can?’ All things are possible to him who believes.”

24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"

24 Immediately the boy’s father cried out and said, “I do believe; help my unbelief.”

25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"

25 When Jesus saw that a crowd was rapidly gathering, He rebuked the unclean spirit, saying to it, “You deaf and mute spirit, I command you, come out of him and do not enter him again.”

26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."

26 After crying out and throwing him into terrible convulsions, it came out; and the boy became so much like a corpse that most of them said, “He is dead!”

27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

27 But Jesus took him by the hand and raised him; and he got up.

28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

28 When He came into the house, His disciples began questioning Him privately, “Why could we not drive it out?”

29 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."

29 And He said to them, “This kind cannot come out by anything but prayer.”

30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

30 From there they went out and began to go through Galilee, and He did not want anyone to know about it.

31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."

31 For He was teaching His disciples and telling them, “The Son of Man is to be delivered into the hands of men, and they will kill Him; and when He has been killed, He will rise three days later.”

32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

32 But they did not understand this statement, and they were afraid to ask Him.

33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"

33 They came to Capernaum; and when He was in the house, He began to question them, “What were you discussing on the way?”

34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

34 But they kept silent, for on the way they had discussed with one another which of them was the greatest.

35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."

35 Sitting down, He called the twelve and *said to them, “If anyone wants to be first, he shall be last of all and servant of all.”

36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

36 Taking a child, He set him before them, and taking him in His arms, He said to them,

37 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."

37 “Whoever receives one child like this in My name receives Me; and whoever receives Me does not receive Me, but Him who sent Me.”

38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."

38 John said to Him, “Teacher, we saw someone casting out demons in Your name, and we tried to prevent him because he was not following us.”

39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

39 But Jesus said, “Do not hinder him, for there is no one who will perform a miracle in My name, and be able soon afterward to speak evil of Me.

40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.

40 For he who is not against us is for us.

41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

41 For whoever gives you a cup of water to drink because of your name as followers of Christ, truly I say to you, he will not lose his reward.

42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

42 “Whoever causes one of these little ones who believe to stumble, it would be better for him if, with a heavy millstone hung around his neck, he had been cast into the sea.

43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

43 If your hand causes you to stumble, cut it off; it is better for you to enter life crippled, than, having your two hands, to go into hell, into the unquenchable fire,

44 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

44 [where their worm does not die, and the fire is not quenched.]

45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

45 If your foot causes you to stumble, cut it off; it is better for you to enter life lame, than, having your two feet, to be cast into hell,

46 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

46 [where their worm does not die, and the fire is not quenched.]

47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

47 If your eye causes you to stumble, throw it out; it is better for you to enter the kingdom of God with one eye, than, having two eyes, to be cast into hell,

48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

48 where their worm does not die, and the fire is not quenched.

49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

49 “For everyone will be salted with fire.

50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!" 

50 Salt is good; but if the salt becomes unsalty, with what will you make it salty again? Have salt in yourselves, and be at peace with one another.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org