Salme 31:10

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet