Salme 31:9

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(6:8) mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;

Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. (6:2) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, på Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet