Mest Populære Bibelvers i Matthæus 27

Matthæus Rang:

70

Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

202

Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

216

Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.

231

Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

269

Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

311

Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

341

Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

350

Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.

386

Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",

403

Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

413

Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,

449

"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"

458

Og de sade der og holdt Vagt over ham.

475

"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.

518

Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:

552

Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"

558

og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,

559

Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.

561

Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

566

Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.

568

Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."

609

Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

618

Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."

619

Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

623

Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

645

Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

647

Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

654

Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."

659

Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

701

Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"

705

Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

728

Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."

743

Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."

754

Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

759

Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

797

Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

812

Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."

818

gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

834

Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"

841

Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

848

Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"

874

"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."

888

Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.

891

Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.

904

Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."

913

Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."

914

og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

916

og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.

926

Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

933

Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."

948

"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

952

Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

953

Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

958

Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen. 

968

Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde

982

Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"

993

Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"

995

Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.

1003

og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

1005

Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"

1007

Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

1027

og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

1037

Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

1039

Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"

1045

Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."

1070

Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.