Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;

Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!

deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.

thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.