'At' i Biblen

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

(68:24) at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

(69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

(69:22) de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

(76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

(77:10) har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

(77:11) Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

(77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:6) Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

(89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

En Salme. En Sang på Sabbatsdagen (92:2) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

(92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

(92:12) det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

(92:16) for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. 

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed. 

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret! 

Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.

Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. 

(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

(102:21) for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

(102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

(102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,

At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;

at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!