'Kom' i Biblen

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan.

kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;

Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;

og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage.

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham.

Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.

Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!

Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;

Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.