'Mand' i Biblen

Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad så med de 100 Sølvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede: "HERREN kan give dig langt mere end det!"

og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.

Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:

og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels Guds Alter for at ofre Brændofre derpå som foreskrevet i den Guds Mand Moses's Lov.

og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i Jerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud af Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder;

og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os en forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn Levis Søn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand

og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brødre og Sønner, tyve Mand,

Men da Horon'ten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde på Israeliternes Bedste.

Og Jøderne, både Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;

Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes skulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive i Live? Jeg går ikke derind!

Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og Borgøversten Hananja; thi han var en pålidelig Mand og frygtede Gud som få;

Og Folkets Øverster bosatte sig i Jerusalem, medens det øvrige Folk kastede Lod således, at hver tiende Mand skulde bosætte sig i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i Byerne.

Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua, Binnuj, Kadmiel og deres Brødte, der stod over for dem for at synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud, den ene Afdeling efter den anden;

og hans Brødre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj, Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftlærde i Spidsen;

Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, om at hver Mand skulde være Herre i sit eget Hus og tale sit Folks Sprog. 

Nu var der i Borgen Susao en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja'ir, en Søn af Sjim'i, en Søn af Kisj, en Benjaminit,

Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet går ind til Kongen i den inderste Gård, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Septer ud imod ham; i så Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!

Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?" Haman tænkte ved sig selv: "Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?"

Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,

og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen på og føre ham på Hesten over Byens Torv og råbe foran ham: Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!

Så hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen på'og førte ham på Hesten over Byens Torv og råbte foran ham: Således gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!

Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman der!" Da blev Haman slaget af Rædsel for Kongen og Dronningen.

I Borgen Susan dræbte og tilintetgjorde Jøderne 500 Mand;

Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, også Hamans ti Sønner; hvad må de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal få den opfyldt.

Så sluttede Jøderne i Susan sig også sammen på den fjortende Dag i Adar Måned og dræbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.

Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.

HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde."

HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!

en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed! 

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm! 

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(40:5) Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

(55:14) men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

(62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

(80:18) Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab. 

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.