'Rokkes' i Biblen
bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
(41:15) Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.
Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.
(55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
(62:3) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
(62:7) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Om også Bjergene viger, om også Højene rokkes, min Kærlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, så siger HERREN, din Forbarmer.
Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,