'Svinder' i Biblen

Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal tvættes på ny; så er det rent.

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt på Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.

Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.

Og det skal ske på hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed, Huldet på hans Krop svinder hen;

Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;

Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen,

alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere.

Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?"

Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!

Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.