'Velsignes' i Biblen

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?

og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;

så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, HERRE, har talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes evindelig!" 

Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Forbandet være den Dag, på hvilken jeg fødtes; den Dag, min Moder fødte mig, skal ikke velsignes.

I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes."

Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",

så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.