'Gudløses' i Biblen

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer! 

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen! 

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?

Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde! 

Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af. 

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

(55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(68:22) Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse! 

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. 

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt. 

Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom. 

Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru. 

Der er en Tomhed, som forekommer på Jorden: at der findes retfærdige, hvem det går, som om de havde gjort de gudløses Gerninger, og gudløse, hvem det går som om de havde gjort de retfærdiges Gerninger. Jeg sagde: Også det er Tomhed.

HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,

Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.

Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.

Fordi I ved Svig volder den retfærdiges Hjerte Smerte, skønt jeg ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudløses Hænder, så han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i Live,

Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?

Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.

Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa,

Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.