'Hand' i Biblen

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hånd; kun skal du skåne hans Liv!"

Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,

red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

(40:32) Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.