'Kom' i Biblen

Hun gik da derind om Aftenen, og næste Morgen vendte hun tilbage og kom så ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; så kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.

Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde gå ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rådede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som så hende.

og han kom hen på Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gå ind i Kongens Port, når man var klædt i Sæk.

Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem på og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.

Da Hatak kom ud til Mordokaj på Byens Torv foran Kongens Port,

Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!" Så kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,

Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gæstebudsalen, havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester lå på. Så sagde Kongen: "Vil han oven i Købet øve Vold imod Dronningen her i Huset i min Nærværelse!" Næppe var det Ord udgået af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans Ansigt;

Samme dag kom Tallet på dem, der var dræbt i Borgen Susan, Kongen for Øre.

men Kongen havde, da det kom ham for Øre, givet skriftlig Befaling til, at det onde Råd, Homan havde lagt op mod Jøderne, skulde falde tilbage på hans eget Hoved, og ladet ham og hans Sønner hænge i Galgen,

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan.

kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;

Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;

og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage.

Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham.

Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.

Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!

Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;

Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.

(9:13) Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes! 

(18:16) Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

(30:11) HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

(34:12) Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

(44:27) Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld! 

(46:9) Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

(53:7) Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes. 

Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (54:2) Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem (54:3) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

(68:18) Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

(80:3) for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

(89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.

(5:14) Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig.

(5:15) Også det er et slemt Onde: ganske som han kom, går han bort, og hvad Vinding har han så af, at han gør sig Flid hen i Vejret?

Der var en lille By med få Indbyggere, og mod den kom en stor Konge; han omringede den og byggede høje Volde imod den;

Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.

Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!

Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,

til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge! 

Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge!