'Lad' i Biblen
(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
(5:12) Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
(7:8) Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
(9:20) Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
(9:21) HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.
(31:17) lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.
(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
(34:4) Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
(36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
(40:15) Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
(40:16) Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!
(40:17) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"
(51:10) mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
(55:16) Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
(58:8) lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
(58:9) Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.
(62:11) Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
(69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
(69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
(69:24) lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
(69:28) Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
(70:4) lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"
(70:5) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"
lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,
Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!
Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!
(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
(80:17) Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!
(80:18) Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!
(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
(81:3) istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"
(83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.
(83:18) lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde
(85:8) Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
(88:3) lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!
En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.