'Lod' i Biblen

Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." Således gjorde Job hver Gang.

Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde! 

Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.