'Lod' i Biblen

(18:14) HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

(22:10) Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

(22:19) Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

(44:3) Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

(44:8) men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

(60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

(68:10) Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

(85:4) Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

(89:44) hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.