'Min' i Biblen

Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.

Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;

Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?