'Min' i Biblen

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(3:4) Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

Til Korherren. Til strengespil. Salme af David. (4:2) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

(4:3) Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:4) Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

(6:4) Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

(6:5) Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

(6:7) Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(7:9) HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

(13:3) Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:3) HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:19) På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

(18:21) HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:25) HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

(18:29) Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

(18:30) Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

(18:35) oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

(18:39) slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

(18:47) HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! 

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

(22:10) Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

(22:16) min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

(22:20) Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

(22:21) Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. 

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

(30:7) Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"

(30:12) Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

(31:3) du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

(31:4) thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

(31:5) fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

(31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

(31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.