'Ondt' i Biblen

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

(21:12) Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

(34:15) hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

(38:13) de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

(38:21) som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

(40:15) Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(41:6) Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

(41:7) Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(52:4) Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

(52:5) du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;

(140:3) der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.

(140:12) Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.