'Sa' i Biblen

Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehånd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender så til og lo, fordi hun gik under.

Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de så hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.

Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrted, så Hænder ej rørtes derinde.

HERREN spredte dem selv, han så dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!