'Sa' i Biblen

Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.

så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.

så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!" 

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:

Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"