'Uden' i Biblen

HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store. 

De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden! 

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne. 

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.

Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;

han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.

blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.