'Ande' i Biblen

alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste Land, døde.

Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

(41:13) Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.

Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for? 

Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde.

Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde,

Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.

hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl. 

I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv;

Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,

Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde.

så HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol står op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENs Ånde.

En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.

og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,

Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gud i dem; og de støde på deres Fødder, og stor Frygt faldt på dem, som så dem.