'Bort' i Biblen

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;

Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:

dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,

Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted! 

Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! 

for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,

åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.