'Har' i Biblen

men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

(7:14) men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

Til Korherren. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David (22:2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:17) Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

(22:22) Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:11) mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

(40:7) Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

(44:10) Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(46:5) En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

(46:9) Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

(47:9) Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

(51:18) Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

(56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

(56:13) Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(58:5) Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

Til Korherren. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til Belæring. (60:2) Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen (60:3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

(61:6) Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

(62:8) Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

(64:10) alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig! 

(67:7) Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

(68:23) Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

(69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

(69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

(69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

(69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?