1 Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder.

1 Now Abraham was old, advanced in age; and the Lord had blessed Abraham in every way.

2 Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,

2 Abraham said to his servant, the oldest of his household, who had charge of all that he owned, “Please place your hand under my thigh,

3 så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre.

3 and I will make you swear by the Lord, the God of heaven and the God of earth, that you shall not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, among whom I live,

4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"

4 but you will go to my country and to my relatives, and take a wife for my son Isaac.”

5 Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"

5 The servant said to him, “Suppose the woman is not willing to follow me to this land; should I take your son back to the land from where you came?”

6 Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!

6 Then Abraham said to him, “Beware that you do not take my son back there!

7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;

7 The Lord, the God of heaven, who took me from my father’s house and from the land of my birth, and who spoke to me and who swore to me, saying, ‘To your descendants I will give this land,’ He will send His angel before you, and you will take a wife for my son from there.

8 men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"

8 But if the woman is not willing to follow you, then you will be free from this my oath; only do not take my son back there.”

9 Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.

9 So the servant placed his hand under the thigh of Abraham his master, and swore to him concerning this matter.

10 Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim.

10 Then the servant took ten camels from the camels of his master, and set out with a variety of good things of his master’s in his hand; and he arose and went to Mesopotamia, to the city of Nahor.

11 Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;

11 He made the camels kneel down outside the city by the well of water at evening time, the time when women go out to draw water.

12 og han bad således: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!

12 He said, “O Lord, the God of my master Abraham, please grant me success today, and show lovingkindness to my master Abraham.

13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand;

13 Behold, I am standing by the spring, and the daughters of the men of the city are coming out to draw water;

14 og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"

14 now may it be that the girl to whom I say, ‘Please let down your jar so that I may drink,’ and who answers, ‘Drink, and I will water your camels also’—may she be the one whom You have appointed for Your servant Isaac; and by this I will know that You have shown lovingkindness to my master.”

15 Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen,

15 Before he had finished speaking, behold, Rebekah who was born to Bethuel the son of Milcah, the wife of Abraham’s brother Nahor, came out with her jar on her shoulder.

16 en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand.

16 The girl was very beautiful, a virgin, and no man had had relations with her; and she went down to the spring and filled her jar and came up.

17 Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!"

17 Then the servant ran to meet her, and said, “Please let me drink a little water from your jar.”

18 Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;

18 She said, “Drink, my lord”; and she quickly lowered her jar to her hand, and gave him a drink.

19 og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."

19 Now when she had finished giving him a drink, she said, “I will draw also for your camels until they have finished drinking.”

20 Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler.

20 So she quickly emptied her jar into the trough, and ran back to the well to draw, and she drew for all his camels.

21 Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;

21 Meanwhile, the man was gazing at her in silence, to know whether the Lord had made his journey successful or not.

22 og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme;

22 When the camels had finished drinking, the man took a gold ring weighing a half-shekel and two bracelets for her wrists weighing ten shekels in gold,

23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?"

23 and said, “Whose daughter are you? Please tell me, is there room for us to lodge in your father’s house?”

24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"

24 She said to him, “I am the daughter of Bethuel, the son of Milcah, whom she bore to Nahor.”

25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte "

25 Again she said to him, “We have plenty of both straw and feed, and room to lodge in.”

26 Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,

26 Then the man bowed low and worshiped the Lord.

27 idet han sagde: "Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud.

27 He said, “Blessed be the Lord, the God of my master Abraham, who has not forsaken His lovingkindness and His truth toward my master; as for me, the Lord has guided me in the way to the house of my master’s brothers.”

28 Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.

28 Then the girl ran and told her mother’s household about these things.

29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;

29 Now Rebekah had a brother whose name was Laban; and Laban ran outside to the man at the spring.

30 og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;

30 When he saw the ring and the bracelets on his sister’s wrists, and when he heard the words of Rebekah his sister, saying, “This is what the man said to me,” he went to the man; and behold, he was standing by the camels at the spring.

31 og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."

31 And he said, “Come in, blessed of the Lord! Why do you stand outside since I have prepared the house, and a place for the camels?”

32 Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.

32 So the man entered the house. Then Laban unloaded the camels, and he gave straw and feed to the camels, and water to wash his feet and the feet of the men who were with him.

33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"

33 But when food was set before him to eat, he said, “I will not eat until I have told my business.” And he said, “Speak on.”

34 Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.

34 So he said, “I am Abraham’s servant.

35 HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler

35 The Lord has greatly blessed my master, so that he has become rich; and He has given him flocks and herds, and silver and gold, and servants and maids, and camels and donkeys.

36 og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.

36 Now Sarah my master’s wife bore a son to my master in her old age, and he has given him all that he has.

37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;

37 My master made me swear, saying, ‘You shall not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, in whose land I live;

38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!

38 but you shall go to my father’s house and to my relatives, and take a wife for my son.’

39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?

39 I said to my master, ‘Suppose the woman does not follow me.’

40 svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;

40 He said to me, ‘The Lord, before whom I have walked, will send His angel with you to make your journey successful, and you will take a wife for my son from my relatives and from my father’s house;

41 i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!

41 then you will be free from my oath, when you come to my relatives; and if they do not give her to you, you will be free from my oath.’

42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!

42 “So I came today to the spring, and said, ‘O Lord, the God of my master Abraham, if now You will make my journey on which I go successful;

43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!

43 behold, I am standing by the spring, and may it be that the maiden who comes out to draw, and to whom I say, “Please let me drink a little water from your jar”;

44 og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!

44 and she will say to me, “You drink, and I will draw for your camels also”; let her be the woman whom the Lord has appointed for my master’s son.’

45 Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!

45 “Before I had finished speaking in my heart, behold, Rebekah came out with her jar on her shoulder, and went down to the spring and drew, and I said to her, ‘Please let me drink.’

46 løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.

46 She quickly lowered her jar from her shoulder, and said, ‘Drink, and I will water your camels also’; so I drank, and she watered the camels also.

47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;

47 Then I asked her, and said, ‘Whose daughter are you?’ And she said, ‘The daughter of Bethuel, Nahor’s son, whom Milcah bore to him’; and I put the ring on her nose, and the bracelets on her wrists.

48 og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!

48 And I bowed low and worshiped the Lord, and blessed the Lord, the God of my master Abraham, who had guided me in the right way to take the daughter of my master’s kinsman for his son.

49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"

49 So now if you are going to deal kindly and truly with my master, tell me; and if not, let me know, that I may turn to the right hand or the left.”

50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken gøre fra eller til!

50 Then Laban and Bethuel replied, “The matter comes from the Lord; so we cannot speak to you bad or good.

51 Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"

51 Here is Rebekah before you, take her and go, and let her be the wife of your master’s son, as the Lord has spoken.”

52 Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.

52 When Abraham’s servant heard their words, he bowed himself to the ground before the Lord.

53 Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.

53 The servant brought out articles of silver and articles of gold, and garments, and gave them to Rebekah; he also gave precious things to her brother and to her mother.

54 Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der.

54 Then he and the men who were with him ate and drank and spent the night. When they arose in the morning, he said, “Send me away to my master.”

55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort"

55 But her brother and her mother said, “Let the girl stay with us a few days, say ten; afterward she may go.”

56 Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"

56 He said to them, “Do not delay me, since the Lord has prospered my way. Send me away that I may go to my master.”

57 De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"

57 And they said, “We will call the girl and consult her wishes.”

58 Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"

58 Then they called Rebekah and said to her, “Will you go with this man?” And she said, “I will go.”

59 Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;

59 Thus they sent away their sister Rebekah and her nurse with Abraham’s servant and his men.

60 og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"

60 They blessed Rebekah and said to her,“May you, our sister,Become thousands of ten thousands,And may your descendants possessThe gate of those who hate them.”

61 Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.

61 Then Rebekah arose with her maids, and they mounted the camels and followed the man. So the servant took Rebekah and departed.

62 Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.

62 Now Isaac had come from going to Beer-lahai-roi; for he was living in the Negev.

63 Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.

63 Isaac went out to meditate in the field toward evening; and he lifted up his eyes and looked, and behold, camels were coming.

64 Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen

64 Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac she dismounted from the camel.

65 og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.

65 She said to the servant, “Who is that man walking in the field to meet us?” And the servant said, “He is my master.” Then she took her veil and covered herself.

66 Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.

66 The servant told Isaac all the things that he had done.

67 Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder. 

67 Then Isaac brought her into his mother Sarah’s tent, and he took Rebekah, and she became his wife, and he loved her; thus Isaac was comforted after his mother’s death.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org