Parallel Verses
Dansk (1917 / 1931)
thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.
New American Standard Bible
For there is no lasting remembrance of the wise man as with the fool, inasmuch as in the coming days all will be forgotten And how the wise man and the fool alike die!
Krydsreferencer
Prædikeren 1:11
Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
Prædikeren 9:5
Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.
2 Mosebog 1:6
Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
2 Mosebog 1:8
Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
2 Samuel 3:33
Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Dåres Død?
Salme 49:10
(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Salme 88:12
(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Salme 103:16
når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Prædikeren 2:14
Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.
Prædikeren 6:8
Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?
Malakias 3:16
Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår Lid til hans Navn.
Hebræerne 9:27
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Versinformation
Konteksthistorier
15 Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed; 16 thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben. 17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.