Prædikeren 3:19
Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Salme 49:12
(49:13) Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
2 Samuel 14:14
Thi vi skal visselig alle dø, vi er som Vandet, der ikke kan samles op igen, når det hældes ud på Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Liv, der omgås med den Tanke, at en forstødt ikke skal være forstødt for stedse.
Job 14:10-12
men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Salme 39:5-6
(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.
Salme 49:20
(49:21) Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Salme 89:47-48
(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Salme 92:6-7
(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
Salme 104:29
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Prædikeren 2:14
Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.
Prædikeren 2:16
thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.
Prædikeren 2:20-23
Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet