(84:8) Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

(53:3) Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(47:9) Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(67:3) for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

(22:14) spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

(18:13) Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

(89:3) Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed. 

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(45:10) Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

(60:6) Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig! 

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

(65:6) Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

(30:7) Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

(18:41) du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd. 

(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(41:4) På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

(19:7) rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel -

"Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela.

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

(45:14) Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

(62:7) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

(55:16) Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde. 

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

(38:5) thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

(80:4) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(67:4) Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.

over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

(22:21) Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

(18:15) Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,

De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

(41:3) HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

(18:47) HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

(40:17) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

(56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

(18:16) Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

(21:3) Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

(41:14) Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen! 

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;

Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,

og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. 

(57:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

(85:3) tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

(51:21) Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter. 

(46:9) Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

(44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

(68:26) Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

(36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

(140:13) Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.

(69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

(44:22) vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

(69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

(48:10) I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;

I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

(80:18) Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

(49:13) Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

(77:14) Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;

(34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)

så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

(89:31) Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du!

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret! 

(89:9) HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.

Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

(69:8) Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

(89:36) Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.

For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

(81:12) Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn,

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

(89:10) Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.

Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

(75:8) Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

(85:10) ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

(89:39) Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.

HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(84:13) Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig! 

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. 

(77:15) Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

(83:10) Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

(18:51) du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. 

(85:12) af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

(18:18) frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

(47:6) Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

(53:4) Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

(60:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!

Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.

(102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

(81:17) jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!" 

(45:5) Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!

(40:11) Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

(85:8) Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.

(62:10) Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,

(49:7) de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!" 

(69:3) jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

(38:10) HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

(70:5) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"

(49:17) Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

(55:22) Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

(89:29) jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

(44:24) Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

(89:50) Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

(39:4) mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

(49:9) - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(89:11) Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

(46:8) Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

(21:14) HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! 

Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela.

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

(49:21) Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. 

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

(69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

(38:14) Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

(81:8) I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

(59:3) fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

(38:19) thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,

thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

(65:12) Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

(92:3) ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

(51:20) Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!

(52:11) Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn. 

(45:13) Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

(81:14) Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

(57:10) Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! 

Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

(44:25) Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

(77:13) Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

(75:4) vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

(108:4) Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

(76:3) i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion.

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

(52:4) Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!

(89:5) "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

(77:20) din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. 

(80:8) Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

(69:33) Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

(61:4) led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

(57:9) vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe

(45:15) fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

(77:7) jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

(89:30) jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

(88:11) Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

(68:10) Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

(44:3) Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

(18:19) På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

(55:5) Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

(108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. 

de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! 

(92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

(102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;

pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;

(88:12) Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

(53:6) Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

(44:9) Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(13:5) og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler!

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

(57:5) Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!

Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,

med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.

HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

(31:17) lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

(34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er HERREN herlig i det høje!

Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

(68:36) frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud! 

fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

(83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

(67:7) Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

(46:7) Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

(59:10) dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

(55:3) lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

(44:5) Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

råb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!

Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;

Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 

(68:29) Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

(39:14) Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! 

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" 

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

(69:30) Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(49:4) Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! 

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(65:4) Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

(57:11) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(44:6) Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

(84:10) Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! 

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

(31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

(67:6) Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

(69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

(142:6) HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

(89:19) thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

(64:11) de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe! 

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

(38:11) mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris. 

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

(92:16) for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. 

(55:15) og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

(64:4) der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

(85:5) Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

(68:9) ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

(83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

(102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;

(68:14) Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

(48:13) Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,

(48:11) som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,

(44:27) Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld! 

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

(39:10) Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

(65:11) du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.

(92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

(45:17) Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. 

thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! 

(102:7) jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn! 

Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

(59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

(46:4) om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

(85:13) Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;

(77:8) Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

(38:7) jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

(60:10) Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

(21:7) Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.

Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

(58:5) Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

(77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

(68:33) I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

(41:7) Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

(55:20) Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

(54:8) Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

(38:13) de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

(81:3) istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

(49:6) Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.

Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

(77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd. 

velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

(52:5) du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,

(56:11) Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!

lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,

HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;

(45:6) Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

(38:21) som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

(52:9) "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

(69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

(80:3) for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

(69:24) lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

(68:31) Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

(48:4) Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

(67:8) Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham! 

(61:8) Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

(55:10) Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

(140:8) HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

(83:7) Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

(68:11) din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.

(49:12) deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

(83:6) Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,

(89:34) men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

(89:13) Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

(76:8) Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

(60:9) mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

(59:11) med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

(142:4) Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

(108:13) Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

(61:9) Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter. 

(63:10) Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. 

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

(76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

(65:8) du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

(58:7) Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

(56:13) Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

(61:6) Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(60:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

(102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

(89:37) Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

(42:11) Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

(77:11) Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

(69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

(57:12) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! 

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

(68:22) Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

(47:10) Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han! 

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

(55:14) men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;

alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

(88:3) lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

(47:5) han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela.

Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

(77:19) din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

(80:5) HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

(81:7) "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

(69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

(68:17) Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

(60:13) Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

(53:7) Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes. 

(108:3) Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

(38:9) jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

(31:13) Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

(44:14) Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner. 

(60:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(40:14) Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!

de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! 

(102:16) Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

(83:13) fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."

(81:5) Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

(65:7) du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

(49:14) Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,

(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

(83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(44:15) du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

(49:3) både høj og lav, både rig og fattig!

men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel! 

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

(88:5) jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

(77:4) jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.

var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

(48:8) Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(59:18) Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud. 

(58:9) Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

(44:20) Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

(31:12) For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

(38:8) Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

(89:47) Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

(88:19) Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. 

(108:9) mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

(89:14) Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

(83:8) Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;

(68:34) hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

(68:25) Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

(140:14) For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. 

Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

(92:4) til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. - Sela.

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(18:49) og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

(84:9) Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

(83:12) Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

(65:14) Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! 

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. 

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

(40:15) Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

(20:4) han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

(80:15) Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

(58:10) Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

(49:5) jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

(68:16) Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

(21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

(48:5) Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

(140:7) Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!

(68:30) For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

(140:3) der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!

og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

(80:16) for Skuddet, din højre planted!

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

(77:18) Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

(54:4) hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!

(18:45) hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! 

De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

(83:17) fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

(68:15) Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

(18:42) De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! 

(142:3) udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

(44:16) Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

(89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

(83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(75:3) "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. 

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

(89:38) stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

(55:6) Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

(41:13) Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

(62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

(89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

(77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse! 

(20:10) HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder! 

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

(89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

(68:35) Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(76:6) De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.

Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, 

Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!

HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. 

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

(41:6) Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

(85:14) Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed. 

(68:13) "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

(108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

(80:6) Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. 

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.

(108:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

(56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

(68:28) Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

(64:6) Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

(60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

(55:21) På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler! 

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

(140:6) Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

(89:17) De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(48:7) af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

(54:9) thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender! 

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

(21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.