Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran.

Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;

og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.

Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.

Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,

Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.

Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.

Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.

og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.

Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan. 

Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;

Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.

Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"

og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"