En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.

Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.

Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -

Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag. 

Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.

Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.

Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.

Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.

Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.

Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.

En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.

Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.

I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.

Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.

At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.

Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.

At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.

Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.

Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.

Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.

Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.

Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.