Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! 

Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;