han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. 

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;