Mest Populære Bibelvers i Salme 119
Salme Rang:
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.