175 begivenheder

'Evigt' i Biblen

Da sagde HERREN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"

og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

og salv dem, som du salver deres Fader, til at gøre Præstetjeneste for mig. Således skal det ske, for at et evigt Præstedømme kan blive dem til Del fra Slægt til Slægt i Kraft af denne Salvning, som du foretager på dem.

Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje.

Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning."

Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.

Du skal kundgøre ham, at jeg har dømt hans Slægt for evigt, fordi han vidste, at hans Sønner ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem alvorligt til.

Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN står mellem mig og dig for evigt!"

Derpå sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, gælder, at HERREN står mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!" 

Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt;

Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et helt Hjerte og en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres Tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.

Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?

derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!

De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

(40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

(12:8) HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Til Korherren.Salme af David. (13:2) Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig?

Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt. 

(19:10) HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

(44:9) Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(45:7) Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

(49:9) - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

(49:12) deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

(52:10) Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

(61:8) Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

(61:9) Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter. 

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

(68:17) Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

(77:8) Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

(77:9) er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

(81:16) Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

(89:5) "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

(89:29) jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

(89:30) jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

(89:37) Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

(89:38) stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

(89:47) Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

(92:9) men du er ophøjet for evigt, HERRE.

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt.

Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! 

thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.

Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. 

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! 

han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;

thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.

dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer sig uden at skræmmes.

Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.

Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -

Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt. 

Løft eders Øjne mod Himlen og se på Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.

Søgeresultater for Versioner

Søgeresultater for Bog

Alle Bøger

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931