'Hand' i Biblen
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
(40:32) Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!
(18:35) oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
(21:9) Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
(31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,
(31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
(31:16) mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
(39:11) Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.
Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
(77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.
(80:18) Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!
(81:15) Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
(89:14) Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
(89:22) thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
(89:26) jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.
Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!
da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd.
Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.
Ja, alt dette lagde jeg mig på Sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres Gerninger er i Guds Hånd. Hverken om Kærlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for Øje, er Tomhed.
Gør efter Evne alt, hvad din Hånd finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.
alle med Sværd i Hånd, oplærte til Krig, hver med sit Sværd ved Lænd mod Nattens Rædsler.
Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.
Jeg vender min Hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.
Så blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrækker Hånden imod det og slår det, så Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn på Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
Thi så sagde HERREN til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej:
Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
Enten må I knæle blandt Fanger, eller også falde på Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
Som min Hånd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria
fordi han siger: "Med min, stærke Hånd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;
min Hånd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, åbnede Næbbet og peb."
den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Hånd til Giftslangens Rede.
På hin Dag skal Herren atter udrække sin Hånd for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.
Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hånd, som er udrakt mod alle Folk.
Thi Hærskarers HERREs Råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Hånd, hvo tvinger vel den tilbage?
Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, en Voldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
På hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers HERREs svungne Hånd, som han svinger imod det.
og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
thi HERRENs Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som Strå i Møddingpølen;
HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.