'Jorden' i Biblen

HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde."

Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad

HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store. 

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:

Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,

Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.

de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre: