'Ris' i Biblen

(89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde.

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.

Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Ånd?