'Du' i Biblen

Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!

Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt. 

Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile!

HERRE se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?

I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.

Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred. 

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal Bægeret nå, du skal blotte dig drukken.

Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder. 

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?