'Du' i Biblen

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.

så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"