'En' i Biblen
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.
en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;
den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.
En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.
Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.
Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.